Nyheder

Guide til ingame økonomi


Foto: https://i.ytimg.com/vi/23N2DgG-KQU/maxresdefault.jpg


Det økonomiske element i spil som Valorant, CS:GO og lignende taktiske shooters er afgørende for dit holds chancer for succes.
Derfor er det også vigtigt at du forstår hvordan ingame økonomien i Valorant fungerer.
Jeg har derfor forsøgt at samle relevant information omkring dette i denne artikel, som jeg håber at du finder brugbart.

 

Et par generelle råd omkring ingame økonomi

1. Køb for dit hold hvis nødvendigt

Intet er mere irriterende end en teammate, som køber Operator eller Vandal når resten af holdet kun har råd til en pistol eller SMG.
Kommuniker derfor med dit hold og aftal om I køber eller ej. Skulle en af dine teammates alligevel vælge at købe, så bør du også købe, så jeres samlede økonomi ellers bliver helt skæv.

 

2. Saml bedre våben op - Også selv om du ikke selv vil spille med det

Du bør altid samle bedre våben op fra jorden (hvis situationen tillader det), selv hvis du ikke selv ønsker at spille med det.
Hvis du f.eks. har en Phantom og du finder en Operator på jorden, så bør du samle den op selvom du måske ikke har lyst til at spille med dem. Der er nemlig højst sandsynligt chance for at en anden på dit hold godt vil spille med den og nu bedre våben I har som hold, nu bedre er jeres chancer for at vinde en runde.

 

3. Hold øje med dine modstanderes økonomi

Modsat CS:GO og andre spil, så har du i Valorant mulighed for at se din modstanders credits på scoreboardet. Dette giver dig værdifuld information, som du og dit hold kan bruge til at beslutte jeres taktik.
For eksempel: Hvis dit hold har vundet en runde hvor I havde Eco og modstanderne havde Full Buy, kan det være en god idé kun at købe SMG'er eller billige rifler fremfor Vandal/Phantom og Operators, da de økonomiske konsekvenser ved at tabe runden er begrænset (modstanderen kun får "lette" våben med over i næste runde, og I har potentielt mulighed for at Force Buy igen).

 

4. Køb helt ned i den sidste runde inden halvleg

Alle spilleres credits bliver nulstillet når en ny halvleg starter, så sørg for at købe helt op i den sidste runde inden halvlegen.
Dog bør du ikke købe ekstra våben såsom en bedre pistol eller ekstra våben, medmindre dette er en del af jeres taktik, da dette påvirker din overordnede ECON rating og potentielt din ELO.

 

Hvordan optjener man credits?

Credits til at købe våben, skjold og abilities optjenes baseret på en række forskellige parametre.
Herunder kan du se en oversigt over hvilke parametre der bruges til at beregne hvor mange credits du har til rådighed i hver runde.

Maks. muligt antal credits per runde (ace + spike plantet) 4.300
Parameter Credits
Runde vundet 3.000
Runde tabt 1.900
Bonus for 2 runder tabt i træk 500 
Bonus for 3 eller flere runder tabt i træk 1.000
Spike plantet af en på dit hold (også efter runden er sluttet) 300 
Bonus per kill 200

 

Hvornår skal man købe skjold?

Skjold kan være afgørende for om du vinder en gun fight eller ej, da det udover at give dig henholdsvis 25 eller 50 ekstra i liv, også reducerer indkommende skade med 66%.
Du bør derfor prioritere at købe dette, såfremt dit holds økonomi tillader det.
Herunder kan du se en oversigt over hvornår du bør købe skjold.

Credits Skjold
0-1.000 Ingen
1.000 - 2.600 Let
2.600+ Fuld

Bemærk: Du bør ikke købe skjold igen, hvis du overlever en runde med over 50% af skjoldet tilbage medmindre du ved at modstanderen har en Buy runde, og at du har penge nok til næste runde.

 

Type af runder

Som nævnt tidligere, så bør du altid aftale med dit hold om I køber eller ej, da en skæv hold økonomi kan have en stor effekt på jeres chancer for at vinde en runde.
Der findes fire typiske typer af runder, som kan ses herunder. Hvilken type en pågældende runde er, afgøres af hvor mange credits dit hold har til rådighed samlet set.
Husk: Hvis en på dit hold vælger at købe, så bør resten af holdet også gøre det for at bibeholde den økonomiske balance på holdet.

Type Min. credits (spiller) Min. credits (hold) Skjold Våben Abilities
Fuld eco Ingen Ingen Maks. 1 type
Eco * 1.500 7.500  Let Pistol eller SMG Maks. 1 type
Force buy * 2.600 13.000  Fuld SMG, Shotgun eller billig riffel (Bulldog/Guardian) 1-2 typer
Buy 4.000 20.000 Fuld Riffel, heavy eller sniper 2-3 typer

* Hvis I aftaler at lave en Eco eller Force Buy, så sørg altid for at du har min. 4.000  i næste runde, så du kan købe en riffel, fuld skjold og en ekstra ability.

Bemærk: Hver spiller kan maksimalt have 9.000  i "banken", så sørg for at købe for dine teammates, hvis du er ved at nå grænsen.

 

De første 3 runder

Den første runde (også kaldet pistol runden) og de efterfølgende to runder er afgørende for at opbygge et økonomisk momentum over jeres modstandere, hvorfor det er ekstra vigtigt at I som hold aftaler hvordan I køber i disse.
Herunder kan du se en god tommelfingerregel for hvornår I bør købe eller spare baseret på hvordan de første par runder forløber.

 

Yderligere information i wikien

Du kan finde yderligere detaljer om våben, agents og baner til at planlægge taktikker her:
https://valocity.dk/?module=wiki&page=overview